Sørg for masser af lys hele vejen rundt om spisebordet

Det er vigtigt, at det er hyggeligt, når familien sidder samlet ved spisebordet – og det kan eksempelvis gøres ved at vælge den rigtige belysning. Herunder kan du læse mere om, hvordan du sikrer en optimal belysning omkring spisebordet.

Ved spisebordet er det væsentligt, at der er et ordentligt lys, som hverken blænder eller forstyrrer udsynet, så man har svært ved at se den, der sidder overfor én. Den bedste belysning ved spisebordet er derfor en ganske almindelig glødepære eller en klar halogenpære, som samtidig er med til at få maden til at se indbydende ud.

Du kan finde et stort udvalg her, hvis du er på udkig efter belysning til spisestuen. Når du vælger lampe til spisebordet, er det samtidig en god idé at vælge en med en stor lysspredning, så der kommer et så jævnt lys som muligt over spisebordet. Det øger udsynet, så det er muligt at se, hvad man foretager sig, når man sidder og spiser.

Supplerende belysning skaber hygge

Hvis du har andre lyskilder i rummet, er det en god idé at vælge én lampe, som udelukkende lyser ned på spisebordet ovenfra. Er det den eneste belysning i rummet, kan du med fordel vælge en lampe, som både sender lys ned på bordet og ud i rummet – eksempelvis en lampe med en transparent eller frostet skærm, som giver optimal spredning af lyset.

Herudover er det altid en god idé at vælge flere former for lyskilder i spisestuen, medmindre den udelukkende anvendes til at samle familien omkring aftensmaden. Hvis den også anvendes til brætspil med vennerne og andre hyggestunder, kan det være praktisk med noget mere diffust lys, som fungerer som stemningsskaber.

Vælg en lampe, hvor du kan justere lysstyrken

Det kan være en god idé at vælge en spisebordslampe, hvor der er mulighed for at kontrollere lysstyrken. Det vil give dig mulighed for at dæmpe belysningen, hvis der skal hygges, mens I kan tænde for fuldt blus, hvis man skal kunne se, hvad man laver. Samtidig kan lyskilden suppleres med anden belysning for at skabe den helt rigtige stemning.

Du kan enten vælge en lampe, som er beregnet til at justere lysstyrken, eller du kan vælge en transformer, som giver dig mulighed for at justere lysstyrken. Begge dele fungerer efter hensigten, og det giver dig mulighed for at vælge den helt rigtige stemning, da du kan skrue op og ned for lysstyrke.